Styrk sammenholdet gennem robot-teambuilding

AfPiaKristensen

Styrk sammenholdet gennem robot-teambuilding

På langt de fleste arbejdspladser er det enormt vigtigt, at man evner at kommunikere og løse opgaver sammen med sine kollegaer. På nogle arbejdspladser er det helt essentielt og nødvendigt, at man arbejder sammen hver eneste dag, mens man på andre arbejdspladser arbejder meget individuelt. Måske har man kun sjældent brug for sparring eller hjælp. Uanset om det er ofte eller sjældent, er det dog vigtigt, at man styrker og vedligeholder samarbejdet, så det kan køre så gnidningsfrit som muligt, når det behøves. En god måde at gøre det på er gennem teambuilding.

Udfold kreativiteten

En af de nyeste former for teambuilding er robot teambuilding. Ved robot teambuilding arbejder man i hold. Man skal arbejde sammen om at bygge en robot, som skal kunne udføre nogle bestemte bevægelser. Det kræver både kreativitet og tålmodighed. Det er en god måde for en gruppe medarbejdere at lære at komme med ideer sammen, men også samtidig lytte til og omfavne hinandens ideer. Det kræver nemlig et stort engagement at sætte sig ind i robottens muligheder og begrænsninger. Opgaven kræver, at man tænker ud af boksen, hvilket gør robot teambuilding til en perfekt mulighed for at udfolde sin kreativitet.

Kommunikation og samarbejde

I robot teambuilding øvelser bliver de forskellige hold sat til at udføre nogle forskellige udfordringer. Hele seancen er en stor konkurrence, hvor man dyster mod andre hold i at lave den bedste robot. For at vinde, skal man udføre nogle robot teamøvelser, som ikke kan løses uden, at man arbejder sammen med sit hold. Det er helt essentielt, at man formår at kommunikere med sine holdkammerater, og dermed gør øvelserne med at bygge og programmere en robot, at samarbejde og kommunikation kommer i fokus.

Teambuilding er en nødvendighed

Teambuilding er rigtig sundt og positivt for en arbejdsplads. Medarbejderne styrker deres samarbejde ved hjælp af øvelser, som de måske ikke plejer at beskæftige sig med til dagligt. Ved robot teambuilding får man lov at prøve kræfter med ny teknologi og programmering, som gør, at man bliver tvunget til at arbejde sammen og tænke innovativt. Samtidig er det en god mulighed for at tage en dag væk fra kontoret og det vante miljø, og derigennem få medarbejderne til at opdage nye måder at arbejde sammen på. Øvelserne med robotten kan medføre, at man måske opdager nye medarbejderrelationer, eller måske opdager man nye og hidtil ukendte færdigheder, som man kan tage med tilbage til arbejdspladsen.

 

Om forfatteren

PiaKristensen administrator