Når du starter en ny virksomhed har du i sagens natur ingen kunder endnu, og det skal du selvfølgelig have, for at få en god forretning. Men hvordan får man så fat i alle de kunder, der skal komme og handle ved dig?
Henvend dig i øjenhøjde med din målgruppe
Første skridt er at identificere din målgruppe og sørge for at henvende dig til dem. Hvis du vil sælge en cykelhjelm eller cykelkurv, er det essentielt at du henvender dig til cyklister, da de er din målgruppe. Og, hvis du rigtigt skal fange deres opmærksomhed, så skal du (i dette tilfælde) gøre din butik til det allerbedste sted for cyklister, uanset evner, at købe alt det, de skal bruge.
Ved at dække din målgruppes behov (i stedet for at sprede dig tyndt med mange usammenhængende produkter og på den måde forsøge at tiltrække kundernes opmærksomhed) kan du udstråle ekspertise på området og på den måde vække tillid hos kunderne.
Hvor er dine kunder?
Men du kan ikke bare regne med, at kunderne kommer dumpende ned fra himlen; du er nødt til at finde dem. Ved at målrette din marketing mod steder, hvor din målgruppe færdes (fysisk eller virtuelt) kan du udnytte dine reklamepenge bedre i stedet for at skyde med spredehagl og håbe på, at du rammer noget.
Sådan skiller du dig ud fra mængden
Set fra et kundeperspektiv skal din virksomhed enten være billigst eller bedst. Billigst er svært med giganter som Bilka, der kan købe kæmpe partier og på den måde presse prisen. Hvis du ikke kan være billigst, må du være bedst.
Du kan kun blive den bedste på dit område ved at holde fokus og blive ekspert. Hvis du sælger plussize tøj, skal du ikke også sælge brugskunst.
Om forfatteren