Hvis du ejer en virksomhed eller er ansat som markedsføringsansvarlig og udelukkende fokusere på online markedsføring, så misser du måske en stor chance for eksponering.
Selvom digital markedsføring er blevet vildt udbredt over den sidste årrække, ser vi stadig busreklamer, bannere og store skilte, når vi bevæger os ud i den virkelige verden. Det er en klar indikation for, at analog (eller fysisk) markedsføring stadig har en plads i branchen. Er det noget, du vil prøve kræfter med i din markedsføring? Så find et skiltefirma, der kan klare opgaven for dig.
Dette bør du tænke over, når du designer skilte
Hvis du vil designe et skilt til din virksomhed for at skabe øget synlighed væk fra de digitale kanaler, er der et par ting, du bør overveje. Først og fremmest er det en god ide at få flere folk på designopgaven. Designet spiller en kæmpestor rolle – på samme måde som formuleringer og webdesign spiller en stor rolle for konverteringerne i din online markedsføring.
Hvis der ikke er de rette kompetencer i din virksomhed, kan du også få en tredjepart til at designe skiltet, så du er sikker på, at skiltet udtrykker det helt rette budskab.
Én anden vigtig faktor i denne proces er størrelsen. Det hjælper ikke noget at sætte et skilt på størrelse med et frimærke op midt på en stor mark. På samme måde giver det heller ikke mening at sætte et kæmpestort skilt steder, hvor kunder går lige forbi. Størrelsen skal stemme overens med placeringen – og det kan du læse mere om herunder.
Hvor skal skiltet placeres?
Når du har fået designet det helt perfekte skilt, skal du finde ud af, hvor det skal placeres. Her bør du særligt tænke over:
- Hvor synligt er skiltet?
- Hvor mange mennesker bevæger sig forbi skiltet?
- Hvem er disse mennesker?
Synlighed og eksponering er meget vigtigt. Men det siger sig selv, at målgruppen måske er endnu vigtigere. Det hjælper ikke noget, at dit skilt bliver set af tusindvis af gymnasieelever, hvis du sælger badestole og rollatorer. Tænk derfor både over, hvor mange og hvem der ser dine skilte.
For at opsummere skal du altså have designet et skilt, der repræsenterer din virksomhed og jeres intention. Herudover skal du finde den helt rette placering, hvor I kan blive synlige for så mange mennesker i jeres målgruppe som muligt.